From: Eva Andrea <eva.ditlefsen@gmail.com>
Subject: Jeg henter lige det store guldspejl, sis & en dejlig invitation

Hvis jeg kunne ville jeg hente et stort forgyldt spejl frem og stille dig foran det...

Min søster,

Hvis jeg kunne, ville jeg hente et stort forgyldt spejl frem og stille dig foran det. Så du kunne se ind i dine egne øjne. Og genkende din sjæls uendelige skønhed og kraft. Jeg ville bede dig kigge længe og grundigt, til du mærker kærligheden vælte op fra hjertet og omslutte alt du er.

Både din storhed og stråleglans - og det du ikke er så stolt over eller helst ville, at ingen vidste om dig…

Du er fuldkommen elskelig. Med det hele. Du er fuldkommen værdig. Uanset, hvad sårede dele af dig kan føle. Du er så smuk, at du ville falde på knæ, hvis du havde set, hvad jeg ser i dig.

Vejen tilbage til at elske og holde os selv, som vi er elskede og holdt af Universet kan være lang og snoet.

Når jeg ser tilbage på min egen opvågningsrejse, ser jeg, at det har ligget i sjælens kort, hele vejen: Længslen efter at frigøre og heale skam og frygt og den dybere og dybere erkendelse af hvem jeg virkelig er, som sjæl. En spiral, der har ført gennem store transformationer, i skiftende mørke og lys. Men altid pegende opad, indad og hjemad i selve Kærlighedens favn.

Når jeg er sammen med mine sjælesøstre, som her i sidste uge til Magical Writing Retreatet hjemme hos mig - opfyldes jeg af genkendelse og taknemlighed. Jeg ser den enkeltes stråleglans, der strømmer gennem øjnene og essensen. Og min ypperste glæde er at stille guldspejlet frem, måske bare et øjeblik, så det ikke bliver for meget ;)

(Du kan kigge ind på min facebookside og se billeder fra vores vidunderlige dage sammen - skriv bare hvis du vil med næste gang).

Så smukke, smukke søster.

Må du i dag vide, at du er lysende. At din kærlighed har uendelig rækkevidde. At din skaberkraft er umådelig og ubegribelig. At du kan skabe guld ud af mørke. Og at du ikke er alene. Selv når det føles sådan.

I al kærlighed.

Xx 

Ny signatur jpg.jpg


INVITATION: Hvis du vil arbejde mere med kærligheden til dig selv - så join den skønne 6-Day-Self-Love-Challenge, der starter i dag - skabt af Jannecke Øinæs fra Wisdom From North, min kære sjælesøster. På Lørdag kl 19 interviewer hun mig live i den lukkede gruppe for deltagerne - hvor vi går i dybden med vejen hjem til kærligheden og jeg vil dele en fortælling, jeg aldrig har delt før, kan jeg mærke. Klik her og kom med gratis. See you, sis...

 

 

 

 

 

 

 

 

-