hi sis,

Hvordan går det? Sender dig lige en bunke kærlighed ;)

Jeg skrev en blog den anden dag - om noget jeg igen og igen bliver spurgt om...

Den her smerte, du ved ;) Som vi helst ikke vil. Er det normalt at det kan gøre ondt - at vågne til hvem vi virkelig er? 

Få mit svar her - og skriv et par ord til mig under bloggen, elsker at høre din stemme.

Ellers, ja - så er jeg gået i research og skrivebobbel. Det er lidt stort...

Der er en bog, der har banket ret insisterende på hos mig længe - og nu har jeg overgivet mig - selvom jeg kun skimter omridset af hvor den bærer mig hen. Og vil du høre det vildeste? Lige efter jeg sagde ja til at skrive den, i mit hjerte - fik jeg det smukkeste tegn. 

Det var i det hemmelige tehus, under retreatet.

Da vi skulle til at gå ud gennem gitterporten, og jeg havde betalt, sagde Mohammed: " Jeg har noget til dig". Han rækker bagover og åbner et snirklet gammelt skab. Fra øverste hylde trækker han 7 påfuglefjer frem. Lange, farvestrålende med store øjne på. "Dem skal du ha", siger han. Idet jeg får dem, åbner mit hjerte sig og jeg ved at det er en velsignelse til at skrive bogen. (Hvis du har læst Og jeg vågnede, ved du nok hvorfor det var helt særligt at få påfuglefjer i tehuset...de to ting har betydet noget særligt for mig. Og tallet 7, et helligt tal for mig.)

Nå. Jeg ved ikke hvorfor. Fik bare lyst at dele det med dig...

Vi får alle sammen tegn - og nogen gange bliver der talt med STORE bogstaver ;) Jeg skal nok dele mere undervejs i de kommende måneder - den her bog vil mig noget. Og den vil måske også dig noget...Den kommer til at blive en dyb og magisk opdagelsesrejse ind i sjælens rige.

Love you - tak for dig, smukke væsen.

Knus

xx Eva Andrea

P.s. Forresten - Retreat i Strandhuset til maj - du kan lige nå det, hvis du skynder dig. Ville sådan unde dig at komme herned og blive fyldt op i krop og sjæl. Klik her og se mere.

-