From: Eva Andrea <eva.ditlefsen@gmail.com>
Subject: 3 ting sjælesøstre kan...og en vidunderlig gave du kan vinde idag.

Soulsister,

Jeg sidder her på min seng (fordi der er børn overalt i stuen og i haven...) Og vil bare sende dig en lille søndagshilsen.

Idag har jeg nemlig en giveaway til dig - fra en af mine mange vidunderlige sjælesøstre, Vibeke Amdisen.

Hun forærer sin gudeskønne bog, Jordens Kvinder til en af jer der kommenterer på bloggen her. (du kan også se vores Soulsister Talk derinde...på en bænk i Alicante.)

Anyway, jeg tænker på det med sjælesøstre.

Hvor stort og smukt det er at opleve.

Hvis du har læst min nye bog vil du vide, hvorfor det er så stort for mig. For da jeg fulgte mit hjertes sandhed og tråde ud af min stamme - føltes det som at træde ud i en afgrund af ensomhed, uvished og med en frygt for aldrig at føle samhørighed igen. 

Og noget skete. Langsomt men sikkert. 

Jeg lod mine slør falde, et for et. Viste mit sande ansigt, talte mit hjertes sprog og løftede min stemme. Højt og klart (og med den lille pige, der var rystende bange for afvisning, trygt ved hånden). Og den ene lysende sjæl efter den anden genkendte mig. På få år er mit liv blevet beriget med de dybeste sjæleforbindelser, vidunderlige sammentræf og stadige overraskende oplevelser. Møder med andre kvinder, som jeg føler jeg ALTID har kendt, men lige har mødt.

Og i Soulsisters Circle oplever kvinderne det samme (Mit community for kvinder i opvågning, på facebook). 

Her til morgen tænkte jeg på, hvad det mon er som sjælesøstre kan...og her er de 3 ting jeg har bemærket:

1) Vi ser hinandens sjæle.

Bag alle de ydre lag, som udseende, livssituation, alder og erfaringer...Vi ser hjertet, intentionen, aspirationen og længslen i den andens sjæl.

2) Vi ærer hinandens lys

Som i hilsnen Namaste: Min sjæl hilser og ærer din sjæl i guddommelig kærlighed. 

Og fra det sted falder sammeligninger, konkurrence, usikkerhed og selvhævdelse væk - og tilbage står den ubetingede støttende kærlighed. Også til søstre vi møder for første gang. Vi erkender at vi er mere ens end vi er forskellige. Vi er skabt af den samme essens. Med hver vores unikke udtryk.

3) Derfor er der plads til ALT

Et helligt rum opstår spontant. Hvor der er plads til ALT hvad vi er. Dybde og lethed, medfølelse og fryd, sårbarhed og kraft - alt kan være i det ubetingede rum. Selv det vi kan føle størst skam eller frygt ved - er der rum for. Ikke bare det. Det gør bare rummet dybere. 

Jeg er SÅ taknemmelig over disse oplevelser. I mit eget liv - og i dit.

Genkender du dig? Har du selv mødt sjælesøstre? Eller længes du efter det? Skriv gerne og fortæl på facebook, hvor jeg også deler disse ord.

Hav den allersmukkeste søndag, min søster. (Og husk at du kan vinde den fantastiske bog fra Vibeke her)

Knus fra 

signatur-online-handwriting-normal.jpg

P.S. En crazy mulighed, for dig der ikke kan vente...jeg har fået en plads ledig på retreatet på FREDAG, her i Alicante...Skriv til mig hvis du vil ha den, så får du en dejlig pris. (Mere om Urkraftretreatet)

 

 

 

 

 

 

 

 

-