From: Eva Andrea <eva.ditlefsen@gmail.com>
Subject: Kære søster, det her må jeg bare fortælle dig ;)

Søster min,

Mit hjerte føles så stort at det ikke kan være i kroppen - kender du den følelse?

Jeg mærker det når ud til dig - lige hvor du er lige nu. Og tager dig ind. 

Den sidste uge har været fuldstændig magisk - og i dag deler jeg en af de smukkeste oplevelser af synkronicitet med dig på bloggen. (På engelsk denne gang.)

Du kan også vinde et af de fineste albums med healende musik jeg nogensinde har hørt, altsammen lige her.

Jeg blev jo inviteret til at holde foredrag til European Transformational Teachers Gathering her i weekenden.

Og det blev den vildeste oplevelse af en dans med Universet.

Vi oplever alle sammen at stå foran en port  - der kræver mod og overgivelse at gå igennem. Som bringer os videre på vores vandring på forunderlig vis. Så jeg vil dele noget med dig:

Jeg var dybt taknemlig for muligheden, at tale til så mange vidunderlige sjæle fra hele verden.

Og så var der den lille pige med fletningerne, der bare havde lyst at finde et godt sted bagerst i salen og sidde ;)

For jeg fik en indre viden om at jeg skulle dele de aller mest sårbare fortællinger om min opvågningsrejse (Og det er bare noget andet at skrive dem i en bog end at stå på en scene og dele uden filter fra mit hjerte.)

Den indre viden var stærk. Og frygten sad lige i solar plexus. Men jeg ved hvad jeg skal.

Inden jeg går på scenen kommer to smukke mennesker op til mig og siger: "Vi holder dit hjerte." De huler hænderne og sidder med mit hjerte under hele sessionen. Bagefter fortæller de mig at de har set min engel ved min side, og fået besked på at gøre det. 

Jeg får de mest utrolige tilbagemeldinger fra dem der var i salen. Og det viser mig hvor vigtigt det er at vi hører sandfærdige fortællinger. Om både alt det forunderlige og alt det smertefulde vi går igennem i en opvågning.

Men der sker mere.

Ting jeg ikke kan fortælle endnu - men som viste mig med STORE bogstaver - at når vi siger JA med hele vores væsen, til at træde de skridt vi skal på vores sjælsvej. Så er Universet lyttende. Og selvom det ikke altid sker i samme øjeblik, og vi nogen gange går langt i tillid gennem mørket. Den kærlige intelligens svarer. Når tiden er inde. Som jeg oplever nu.

Så smukke søster - tak for at du er her. Tak for dit hjerte. Tak at du rejser dig sammen med mig, og lever DIN indre helterejse.

Namaste og kærlighed

Eva Andrea (1)

korrektminiaturetilblogForfatter af Og jeg vågnede. Bestil bogen her  

 

P.S. Før du smutter - Put your hand on your beautiful heart (Blog og Giveaway - en fortælling du ikke må gå glip af)

 

 

 

 

 

 

 

 

-