From: Eva Andrea <eva.ditlefsen@gmail.com>
Subject: Sole i havet, en aften i Altea og jordskælv ;)

det mærkelige brev jeg måske længe har skrevet, du får det som det er...

Søster min,

Jeg sidder i min seng, med et glas dybrød Alicantevin og en stabel notesbøger på natbordet - og får lyst at skrive til dig. Udenfor bruser havet hvidt mod sandet, fiskernes lys i horisonten ligner kæmpe sole der er faldet ned i mørket.

Der er en ro og indadvendthed så dyb, at jeg næsten ikke finder vej op til overfladen disse uger, det er som om jeg befinder mig i dybet af en mystisk sø, så fuld af liv, lysglimt og ord, der stiger op og op i mig og ud på siderne. Bogen bliver længere end jeg troede. Og dybere. Nærere. Helt ind i sjælens inderste kommer den. Og noget nyt bliver ved at stige frem, lag jeg kun anede, insisterer på at blive foldet ud.

For to uger siden, stod vi i den højloftede stue i det gamle byhus i Altea.

Det var den sidste aften. Vi står i en cirkel - sjælesøstre, der i 3 dage har oplevet kraften i en hellig cirkel helt ind i vores inderste. Kvinderne har lært hemmelighederne bag at skabe og holde et transformerende rum. Denne aften skal kaldet besejles med en indvielsesceremoni. De mange stearinlys kaster et mildt skær på kvindernes strålende ansigter. Det er som om et slør er taget bort og ren sjælsenergi strømmer fra hver kvinde. Hvis de bare vidste hvor smukke de var...

Jeg sender det røde bånd rundt, til vi alle holder det og cirklen er sluttet. Det samme røde bånd har været med, til alle velsignelser før denne. Den første træder ind i cirklen, læser det løfte hun har skrevet til sig selv. Vi synger en enkel chant: Du er elsket, du er elsket. Du er værdig, du er værdig. Vi er med dig, vi er med dig. Hun lukker øjnene et øjeblik, tager kærligheden ind. Så går hun langsomt ud af cirklen, og jeg velsigner hende med en dråbe rosenolie på hendes tredje øje. “Velkommen" siger jeg og krammer hende: "Nu kan du vælge den sten der taler til dig”.

Hun står et øjeblik over rækken af de sorte madonna sten jeg har samlet på en bjergtinde i Andalusien. De symboliserer kraften i at kunne stå på vejen, som de sorte madonnaer gør, støvet og berørt af jorden, men forbunden til Det Der Er Større end os selv. Hun lægger sin hånd på en lille sten, tager den nænsomt op. En ny søster træder ind i midten og deler sit hjertesprog. Det er som om luften er tæt af engle og vores formødres energi. Vi danser med dem til sidst.

Da jeg går i seng den aften, er det umuligt at sove af glæde. Sikken en aften, og alle de øjeblikke vi har delt disse dage, oplevelsen af at se hjerterne åbne sig som lotusblomster for sig selv og hinanden, mødet med hver enkelt lysende sjæl.

Jeg glæder mig allerede til næste gang i oktober. Der endnu to sjæle jeg venter på, der mærker kaldet til at opleve den hellige cirkels kraft, og vil lære at skabe det hjerterum mellem kvinder, hvor healing og indre transformation sker. Er det dig? Så skriv tilbage hurtigt. Og læs alt om det hele her.

Mens jeg skriver nu, sker der noget underligt…så jeg har lige været ude og trøste pigerne, der stod med store øjne i døren. Et jordskælv fik vinduerne til at klirre og dundrede under de gamle fliser i hele huset. Universet taler med ;)

Jeg sender dig lys i mit hjerte og en bøn om at du vil se hvor enestående og strålende du er. Lige hvor du sidder og læser nu. TAK for dig.

XX

Ny signatur jpg.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-